Labyrinth

Så fik Kåre og mig spillet Labyrinth og det var faktisk et ganske godt spil.

Vi brugte en del tid på at gennemgå reglerne og jeg synes nok spillet virkede noget forvirret da vi gik igang, men ligesom med Twillight så begynder spillet hurtigt at give mening, og det er faktisk meget begrænsede muligheder man skal holde styr på som enten USA eller terroristerne.

Vi spillede det første scenarie - Let's Roll, der starter lige efter 9-11.

I starten af spillet gik det voldsomt godt for terroristerne (spillet af Kåre). Alle 15 terrorist celler kom på brættet og Pakistan blev væltet. Lige præcis Pakistan er meget uheldig at få væltet fordi det betyder terroristerne får fingrene i 3 WMD plots. En af måderne de kan vinde på er ved at springe en WMD i USA.

USA/Bush (spillet af mig) valgte selvfølgelig straks efter ulykken var sket at invadere Pakistan. Jeg synes faktisk reglerne omkring invasion af et land er ganske godt indbygget og jeg kan let se hvordan det kan blive et rent helvede for USA at have invaderet. Heldigvis lykkedes denne Bush hurtigt med sin invasion og Pakistan blev til en velfungerende USA venlig stat.

Derfra gik det ned af bakke for Kåre og hans håndlangere. Han vil sikkert påstå det er på grund af uheldige terningslag, men det er jo terroristernes lod i dette spil. Terroristerne slår konstant med terning for at foretage deres handlinger og spiller på chancerne. USA har kun én handling hvor de ruller en terning, ellers er det for dem kun et spørgsmål om at finde point nok i deres kort.

I slutspillet plantede Kåre 2 WMD'er i USA der dog begge blev opdaget. Kort efter foretog jeg en hurtig konversion af Jordan, og USA vandt med 12 resourcer i velfungerende allierede lande.

Jeg synes spillet er rigtigt godt, og bliver uden tvivl meget bedre i efterfølgende spil. Der er ingen tvivl om at ingen af os spillede optimalt, og vi fik snakket en del om hvad vi hver især gjorde forkert igennem spillet.

Den mest mærkbare forskel på Labyrinth og Twillight er at man i Labyrinth kun forholder sig til 2-3 brændpunkter af gangen. Måske vil dette ændre sig som man bliver bedre til spillet, men det gjorde det lettere at overskue. Modsat synes jeg ikke jeg havde den konstante synkende fornemmelse og frygt for modstanderens udspil jeg har når jeg spiller Twillight.

Spillet kan varmt anbefales, og jeg uddeler gerne tæsk til en eventuel udfordrer :)