30. marts 2011

Labyrinth

SILENCE! I KEEEL YOU!

Så fik jeg spillet mod Steen og fik lov at prøve at være terrorist. Det er markant anderledes.

Vi spillede samme scenarie (Let's Roll), men spillet udviklede sig markant anderledes.

Steen startede meget aggressivt og havde min funding nede i 8 kort allerede efter første hånd. Det kunne have endt rigtigt galt for mig, hvis ikke jeg havde lykkedes med et hav af terror handlinger i næste hånd.

Jeg prøvede tidligt at starte træningslejre i Libyen for at lave attentater i Schengen. Det så Steen sig gal på, så han invaderede meget tidligt Libyen (tror det var i anden hånd). Set i bakspejlet var det nok en fejltagelse for han kom aldrig ud af landet igen og Libyen har kun 1 resource. Jeg gjorde alt for at holde ham i Libyen og midtvejs tror jeg helt han opgave at komme ud af landet.

Det er blevet meget tydeligt for mig at hvis USA invaderer et land så er det meget vigtigt for USA at have en plan for at komme ud af det igen så hurtigt som muligt. Modsat er det virkelig værdifuldt for terroristerne at gøre alt for at fastholde USA i landet.

Mens Steen sad fast i Libyen havde jeg lidt aktiviteter i Pakistan som dog aldrig så lyset i at blive et islamistisk styre. Derudover brugte jeg meget tid på at gøre alle Steens handlinger så dyre som mulige (de sidste 2 runder kostede alle hans handlinger næsten 3 OPS) samtidigt med at jeg holdt min funding i top.

Det kan lige nævnes at sidst i spillet blev der valg i USA og ... USA fik soft posture. Verden var Hard 3 og USA's prestige lå på ca. 1. Det var helt sikkert et svært hul at komme op fra.

Spillet sluttede da 6 resourcer kom under islamistisk styre, og lige før kortene løb ud.


Jeg er stadig meget glad for spillet og synes det er genialt at de to sider er så forskellige at spille.

1 kommentar:

Brian Aagaard sagde ...

Det lyder rigtig fedt!

Og så er jeg vild med at der nu er et billede at Achmed og Bush på bloggen.

Det lyder bestemt som et spil jeg gerne vil prøve på et tidspunkt.